Se mere i FORUM


Pre-premiere hos Haaning Collection i Bagsværd – 6. juni 2021 kl. 14.


Museumsdirektør, og tidligere klubmedlem, Anders Bilidt har inviteret klubben til en eksklusiv tidlig frem- og rundvisning i den flotte samling og nye lokaler i Bagsværd. Bygningen er færdigrenoveret, men selve udstilling er fortsat ”work-in-progress” – Der er elementer der ikke er helt på plads, så vi bliver inviteret ind til snigpremiere, inden den egentlige åbning.

Hvad: Rundvisning, kaffe og kage hos Haaning Collection

Hvornår
: Søndag d. 6. juni kl. 14-16.30

Hvor
: Haaning Collection, Smørmosevej 16, 2880 Bagsværd.

Pris
: Egenbetaling på kr. 50,- pr. person.

Tilmelding
og betaling: Foregår udelukkende igennem NemTilmeld. Senest d. 31. maj. https://bmwcd.nemtilmeld.dk/3/
OBS: Der er deltagerbegrænsning på 50 personer, grundet forsamlingsforbud. 

Kontaktperson
: Rasmus Brandslund, rasmusb@bmw-club.dk, tlf. 22381364.

 Erik Haaning blev født i 1942 i Undløse på Vestsjælland. Erik har lige siden han var en lille dreng haft en stor passion for biler og andre køretøjer. På hans forældres mejeri i Undløse pudsede og plejede han såvel mejeriets biler såvel som sine forældres bil. Passionen har fulgt ham gennem livet, og siden han var 18 år gammel har han samlet på biler, motorcykler, knallerter og modelbiler. Samlingen er nu over 60 år gammel og omfatter 110 klassiske biler fra perioden 1908 – 1992, 20 klassiske knallerter, 25 klassiske motorcykler og ikke mindre end 11.000 modelbiler.

Samlingen er tidligere kendt som Vestsjællands Bilmuseum, men åbner i 2021 i nye flotte lokaler i Bagsværd. De friske rammer i Bagsværd består af 3500 kvm. udstillingslokale som er blevet komplet istandsat til formålet med stor fokus på lys, akustik og hygge. På en måde som endnu ikke er set i Danmark, så bliver dette meget mere end blot et museum. Haaning Collection omfatter både biograf, café/restaurant, lounge område, dedikerede event lokaler og 250 kvm. stor legeplads til børnene.

Se mere på https://www.haaningcollection.dk/

Se Bilmagasinet hjælpe Anders med at flytte biler: https://fb.watch/4OJqko3OMJ/