Kære medlem 

Bestyrelsen har d. 25. marts konstitueret sig, i henhold til klubbens vedtægter. 
Det skal foregå inden for 30 dage efter generalforsamlingen. 

Der er sket ændringer i bestyrelsen, efter Søren Lund er trådt ud. 

Formand: Rasmus Brandslund fortsætter, sammen med tjansen som redaktør på klubbladet og annonceansvarlig. 
Kasserer: Erna Jacobsen fortsætter.
Sekretær: Martin Fredriksen er ny sekretær.

Medlemsservice: Brian Jensen fortsætter
Arrangementskoordinator: Bo Nielsen overtager rollen som arrangementskoordinator.
Klubshop: Tom Carlsen fortsætter. 

Bestyrelsen med kontaktinformationer kan ses lige her: https://www.bmw-club.dk/klubben/bestyrelsen


Indkaldelse til Generalforsamling

Lørdag den 24. februar 2024 kl. 13.00
Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i BMW Club Danmark.
Den afholdes lørdag den 24. februar 2024 kl. 13.00.

Generalforsamlingen afholdes i år øst for Storebælt – Jørgen Mølgaard A/S, Frejasvej 12, 4100 Ringsted.

Dagsorden ifølge BMW Club Danmarks vedtægter § 8
  1. Valg af dirigent
  2. Formandens beretning
  3. Aflæggelse af regnskab
  4. Fastsættelse af kontingent
  5. Protokol
  6. Indkomne forslag
  7. Valg af bestyrelsesmedlemmer
  8. Valg af suppleanter
  9. Valg af revisor
  10. Eventuelt
Ad punkt 4: Fastsættelse af kontingent

Bestyrelsen foreslår, at det nuværende kontingent på Kr. 400,- bibeholdes.

Ad punkt 6: Indkomne forslag

Forslag skal være formanden i hænde senest d. 1. januar 2024 på mail: rasmusb@bmw-club.dk

Ad punkt 7: Valg af bestyrelsesmedlemmer

Følgende af eksisterende bestyrelsesmedlemmers plads, er på valg: Bo S. Nielsen, Rasmus Brandslund og Søren Lund.

Der er 2 til 4 pladser ledige, der skal besættes, da bestyrelsen i alt skal bestå af 6, 7 eller 8 medlemmer i henhold til vedtægterne.

Ad punkt 8: Valg af suppleanter

På valg er pladsen, der i dag er besat af Louise Due Jensen.

Ad punkt 9: Valg af revisor

På valg er pladsen, der i dag er besat af Jens Elgum.

Bemærk:

Kun medlemmer, der har betalt kontingent for 2024, har adgang til generalforsamlingen. Ligeledes har kun de fremmødte medlemmer stemmeret.
Overvejer eller ønsker du at stille op til bestyrelsen eller eventuelt som suppleant, skal du være velkommen til at kontakte bestyrelsen, for at høre mere om hvad det indebærer.

Vel mødt! Formand, Rasmus Brandslund

Kære medlemmer

Klubblad 3-2023 er sendt i trykken d. 18. september - Herefter sendes de trykte eksemplarer til vores distributionsleverandør, som vil forsøge at levere blade ud til jer alle :-)

Mvh. Rasmus Brandslund
Redaktør og formand.